Verdensbygning, kanon og kontinuitet

Alle større fortællinger bygger en verden, også når historien foregår i genkendelige danske byer, hjem og arbejdspladser. Verden består af relationer, steder, tidslinjer, genstande, tidligere begivenheder og regler for, hvem der ved hvad hvornår. Denne kategori handler om at holde den virkelighed sammen, når historien vokser ud over ét manuskript. Verdensbygning i digitale universer beskriver, hvordan personer, miljøer og tilbagevendende elementer kan skabe oplevelsen af et større liv omkring hovedhandlingen. Narrativ kontinuitet går derefter fra oplevelse til kontrol: en dato, et boligskifte, et arbejde, et bekendtskab eller en rekvisit skal fortsat passe, når den dukker op flere år og flere tekster senere. Små modsigelser kan virke ubetydelige under skrivningen, men de bliver synlige, når et digitalt univers gør det muligt at sammenholde information på tværs af historier, profiler og tidslinjer. Derfor er kanon ikke blot et arkiv. Det er det fælles faktuelle fundament, som alle udgivne og afledte lag skal kunne spores tilbage til. I Herstasia er denne disciplin blevet stadig vigtigere i takt med, at kapitler, onlineadaptationer, resuméer, billeder og baggrundsdata er blevet koblet sammen.

Narrativ informationsarkitektur undersøger, hvordan denne verden organiseres som system. En person er ikke bare en side, men en entitet med relationer til historier, steder, billeder og hændelser. Et sted kan optræde i flere perioder. En begivenhed kan være kendt af nogle karakterer og skjult for andre. Når strukturen er gennemtænkt, bliver det lettere både at skabe nye forbindelser og at forhindre, at information driver væk fra sin kilde. Kanon, retcon og omskrivning tager fat på den virkelighed, at store fortælleprojekter ændrer sig. En tidligere detalje kan vise sig at være forkert, en karakterudvikling kan kræve en anden forberedelse, eller et nyere kapitel kan afsløre et kontinuitetsproblem i et ældre. Retcon er derfor ikke nødvendigvis et tegn på fiasko. Problemet opstår, hvis ændringen ikke følges gennem de tekster og data, der afhænger af den. Kategorien viser dermed, at kreativ frihed og styring ikke er modsætninger. En tydelig kanon giver faktisk større frihed, fordi forfatteren ved, hvad der er fastlagt, hvad der stadig er åbent, og hvilke konsekvenser en ny beslutning vil få. Det er også fundamentet for et sikkert AI-samarbejde, hvor modellen skal kunne læse en sandhedskilde frem for selv at gætte sig til den.